top of page
20210615_162125021_iOS_edited.jpg

VORES SKOTSK HØJLANDSKVÆG

Naturpleje og super lækkert kvalitetskød

Skotter som race:

Skotsk Højlandskvæg er en meget gammel skotsk kødkvægsrace. I Ã¥rhundreder har store flokke græsset i barske omgivelser i det skotske højland og pÃ¥ de skotske øer. Racen er meget robuste og trives bedst med at gÃ¥ ude hele Ã¥ret. 

​

De første kom til Danmark sidst i 1950'erne. De Skotske Højlændere findes nu over hele landet. Skotsk Højlandskvæg tiltrækker sig stor opmærksomhed pÃ¥ grund af deres udseende med flotte horn og lang pels. Selvom de kan se farlige ud har Skotterne et godt og fredeligt temperament. Racen er meget robust og har en god sundhed. Den er kendt for at være nøjsom og god til at udnytte foderet, hvilket ogsÃ¥ er grunden til at de mange steder i landet benyttes til naturpleje. 


I modsætning til andre racer forekommer Skotske Højlændere i mange farver – og ingen farve er mere rigtig end andre! De mest almindelige farver er rød og gul, men ogsÃ¥ sort, dun, brindle og hvid er almindeligt forekommende.  

​

Fakta

  • Kvierne har en gennemsnitlig kælvningsalder pÃ¥ 37,2 mÃ¥neder med efterfølgende kælvningsinterval pÃ¥ 399 dage.

  • Udvoksede tyre vejer fra 600 til 1.000 kg. og mÃ¥ler fra 125 til 140 cm.

  • Køerne vejer fra 400 til 600 kg. og mÃ¥ler fra 115 til 130 cm.

  • Dyrene anses for at være udvoksede ved fem Ã¥rs alderen.

  • Fødselsvægt for tyre er fra 31 kg.  og  for kvier fra 29 kg.

  • 200 dages vægt for tyre er 213 kg. og for kvier 190 kg.

  • 365 dages vægt er for tyre 335 kg. og for kvier 283 kg.

​

Vores skotter:

Hos Flid Gods har vi haft skotter siden forÃ¥ret 2020. Det hele startede med 3 brunrøde kvier. Oda, Olivia og Ofelia. Da vi statede havde vi ingen erfaring overhovedet men heldigvis findes der en forening og der er et rigtig godt sammenhold arvler imellem. SÃ¥ vi fik god start hjælp ogsÃ¥ da vi efter at have haft vores 3 kvier i 2 mÃ¥neder skulle flytte dem op pÃ¥ de store marker. Der er ikke langt fra huset men selv en gÃ¥tur pÃ¥ kun 150-200 meter kan være meget lang nÃ¥r man for første gang har en 650 kg. tung skotte i trækreb. 

​

Sommeren 2020 havde vi besøg af lÃ¥netyren Pascal. En skotte er drægtig i ca. 9 mÃ¥neder sÃ¥ i april 2021 blev vi beriget med 3 skønne uldtotter (Sejr, Siggaro og Simba). Det var en faktastisk stor oplevelse. Vi nÃ¥ede at være med til 2 af kælvingerne. 

​

Siden der er de oprindelige 3 kvier blevet til 2 køer. Vi mÃ¥tte desværre aflive den ene af køerne efter hun havde kælvet. 

​

Idag består besætningen af:

  • De 2 tyrekalve Sejr og Simba

  • De 2 kvier Saga og Roxette

  • De 3 køer Nora, Oda og Olivia

Til april 2022 kommer der forhÃ¥bentlig 3 nye kalve til. 

​

Naturpleje

Generelt er kvæg gode til naturpleje, fordi de æder et bredt sortiment af de planter, der gror på arealerne. Som drøvtyggere har de behov for at æde groft materiale og æder meget gerne friske, grønne skud. Det giver en afgræsning, hvor der tages noget over hele arealet. Kvæg afgræsser gerne både fugtige og tørre områder. Mens de græsser, træder de vissen plantevækst ned, og det giver plads og lys til ny vækst. Kvæg er så tunge, at de træder hul i plantedækket i de vådere områder. På den måde dannes der en god mosaik af knolde og huller med vand. Det skaber en lang række mikrohabitater, der kan rumme et rigt insekt- og planteliv. Desuden opstår der særlige mikrohabitater ved kokasser, der også giver levested for en række insekter.

​

Langsomtvoksende kød

Super lækkert, naturligt fedtmamorering og meget mørt. Har du først smagt kød fra en skotte er det svært at gÃ¥ tilbage til noget andet. Dyrene gÃ¥r ude i hele Ã¥ret. De bliver set til, nusset og lever et godt liv uden stress. 

​

Her på Flid Gods er vi super tætte på og med vores dyr. Vi går rigtig meget op i at vores dyr lever et godt liv, med nærvær og opmærksomhed for deres levevis.

​

Vi passer og tilser selv vores dyr. De er en del vores liv her på gården - ja faktisk er de en del af de tætteste naboers liv. Vi er stadig nye på egnen, men håber at de kan blive en del af området og dermed være med til at udbrede ideen omkring kendskabet til hvor det vi producerer vores kød henne.

​

bottom of page