top of page
20210615_162125021_iOS_edited.jpg

VORES SKOTSK HØJLANDSKVÆG

Naturpleje og super lækkert kvalitetskød

Skotter som race:

Skotsk Højlandskvæg er en meget gammel skotsk kødkvægsrace. I århundreder har store flokke græsset i barske omgivelser i det skotske højland og på de skotske øer. Racen er meget robuste og trives bedst med at gå ude hele året. 

De første kom til Danmark sidst i 1950'erne. De Skotske Højlændere findes nu over hele landet. Skotsk Højlandskvæg tiltrækker sig stor opmærksomhed på grund af deres udseende med flotte horn og lang pels. Selvom de kan se farlige ud har Skotterne et godt og fredeligt temperament. Racen er meget robust og har en god sundhed. Den er kendt for at være nøjsom og god til at udnytte foderet, hvilket også er grunden til at de mange steder i landet benyttes til naturpleje. 


I modsætning til andre racer forekommer Skotske Højlændere i mange farver – og ingen farve er mere rigtig end andre! De mest almindelige farver er rød og gul, men også sort, dun, brindle og hvid er almindeligt forekommende.  

Fakta

  • Kvierne har en gennemsnitlig kælvningsalder på 37,2 måneder med efterfølgende kælvningsinterval på 399 dage.

  • Udvoksede tyre vejer fra 600 til 1.000 kg. og måler fra 125 til 140 cm.

  • Køerne vejer fra 400 til 600 kg. og måler fra 115 til 130 cm.

  • Dyrene anses for at være udvoksede ved fem års alderen.

  • Fødselsvægt for tyre er fra 31 kg.  og  for kvier fra 29 kg.

  • 200 dages vægt for tyre er 213 kg. og for kvier 190 kg.

  • 365 dages vægt er for tyre 335 kg. og for kvier 283 kg.

Vores skotter:

Hos Flid Gods har vi haft skotter siden foråret 2020. Det hele startede med 3 brunrøde kvier. Oda, Olivia og Ofelia. Da vi statede havde vi ingen erfaring overhovedet men heldigvis findes der en forening og der er et rigtig godt sammenhold arvler imellem. Så vi fik god start hjælp også da vi efter at have haft vores 3 kvier i 2 måneder skulle flytte dem op på de store marker. Der er ikke langt fra huset men selv en gåtur på kun 150-200 meter kan være meget lang når man for første gang har en 650 kg. tung skotte i trækreb. 

Sommeren 2020 havde vi besøg af lånetyren Pascal. En skotte er drægtig i ca. 9 måneder så i april 2021 blev vi beriget med 3 skønne uldtotter (Sejr, Siggaro og Simba). Det var en faktastisk stor oplevelse. Vi nåede at være med til 2 af kælvingerne. 

Siden der er de oprindelige 3 kvier blevet til 2 køer. Vi måtte desværre aflive den ene af køerne efter hun havde kælvet. 

Idag består besætningen af:

  • De 2 tyrekalve Sejr og Simba

  • De 2 kvier Saga og Roxette

  • De 3 køer Nora, Oda og Olivia

Til april 2022 kommer der forhåbentlig 3 nye kalve til. 

Naturpleje

Generelt er kvæg gode til naturpleje, fordi de æder et bredt sortiment af de planter, der gror på arealerne. Som drøvtyggere har de behov for at æde groft materiale og æder meget gerne friske, grønne skud. Det giver en afgræsning, hvor der tages noget over hele arealet. Kvæg afgræsser gerne både fugtige og tørre områder. Mens de græsser, træder de vissen plantevækst ned, og det giver plads og lys til ny vækst. Kvæg er så tunge, at de træder hul i plantedækket i de vådere områder. På den måde dannes der en god mosaik af knolde og huller med vand. Det skaber en lang række mikrohabitater, der kan rumme et rigt insekt- og planteliv. Desuden opstår der særlige mikrohabitater ved kokasser, der også giver levested for en række insekter.

Langsomtvoksende kød

Super lækkert, naturligt fedtmamorering og meget mørt. Har du først smagt kød fra en skotte er det svært at gå tilbage til noget andet. Dyrene går ude i hele året. De bliver set til, nusset og lever et godt liv uden stress. 

Her på Flid Gods er vi super tætte på og med vores dyr. Vi går rigtig meget op i at vores dyr lever et godt liv, med nærvær og opmærksomhed for deres levevis.

Vi passer og tilser selv vores dyr. De er en del vores liv her på gården - ja faktisk er de en del af de tætteste naboers liv. Vi er stadig nye på egnen, men håber at de kan blive en del af området og dermed være med til at udbrede ideen omkring kendskabet til hvor det vi producerer vores kød henne.

bottom of page